GREATER COPENHAGEN

V.O. Script for Greater Copenhagen (DK)

Jeg er København — en metropol af liv.

Jeg er en verden af muligheder og et ocean af drømme — bæredygtige drømme, der ikke kun er varm luft, men også stærke økonomiske vinde.

Hos mig er der plads til at være menneske og frihed til at leve — jeg er det sted hvor forskellighed er en styrke og mangfoldighed er et plus.

Jeg er fede gadefester og traditionsrig kulturarv, jeg er fantastisk kreativitet og ordnede forhold, jeg er lighed og broderskab, jeg er frihed og antikorruption, jeg er smidig infrastruktur og organiseret kaos, jeg er fællesskab og isoleret ro…det er intet mindre end fantastisk!

Min fremtid ser godt ud og mit liv er meningsfuldt. For nøørj hvor har jeg knoklet og nøøørj  hvor jeg stadig knokler — for et grønt, stabilt, effektivt og fedt erhvervsliv.

Jeg har brudt mine grænser og forenet mine tanker, så nu kan jeg samarbejde på tværs af og på trods af forskellighed i forretningsområder, kulturer, industrier og lande. Det hele er blevet meget lettere, billigere og effektivt. Det er virkelig smart. Det er virkelig fedt. Og det bliver endnu bedre.

Jeg elsker at have gæster og du er mere end velkommen. Kom og se havet og kom og oplev byen. Nyd kreativiteten, bliv forført af maden, svøm i havnen, dyrk økologien, dans til musikken, headbang til metallen — kort sagt; gør hvad du vil!

Tag hul på fremtiden og skab dig et liv, hvor der er muligheder for at leve.

Kom til Greater Copenhagen og vær med til at leve livet stort.

 

For the UK version, you can see the official campaign video, which was developed in coorporation with Korsager Studio.

HVIS JEG VAR FORSKER

Branding campaign movie for Copenhagen Capacity,
with the purpose of recruiting scientists with a sustainable focus (DK draft)

Hvis jeg var forsker

og viden var mit liv

ville jeg forske et sted i verden

hvor viden giver liv

 

Præcis dét sted i verden

hvor det bæredygtige er en vej

Jeg ville søge med lys og lygte

efter tænkere som mig

 

Stedet skulle være fyldt af banker

der sparer biologisk valuta op

fra en befolkning der med glæde

deler ud af data om deres krop

 

Dér ville jeg boltre mig i data

om sundhed, sygdom og biologi

Svømme som en celle i vandet

legesyg forskning med mening indeni

 

Og når det sted så er fundet

skulle alle folk være med

virksomheder — skoler — hospitaler —

alle deler hvad de ved

 

Dér ville jeg dele mine tanker

med alle der har lyst

Jeg ville gavmildt dele ud

af mine tankers biologiske røst

 

Resultaterne skulle kunne ses

i klinisk forsøg og forbedret kvalitet

i behandlinger af mennesker

der aldrig før var set

 

Innovationen skulle leve

side om side med bæredygtighed

Løsningerne skulle være nye

uden at bryde organismer ned

 

Pengene skulle være der

og komme fra et sted

der viser ansvar for fællesskab

fra stat og virksomhed

 

Så ville teknologien flyde

som aldrig sinde før

så ville det vælte ud med løsninger

fra alle dem der tør

 

Man ville tro

vi lever i fremtidens land

vores øjne ville trille ud af hovedet

i forundring over hvad vi kan

 

Dér ville vores viden leve

og rejse ud til hele verdens land

den ville bygge broer mellem grænser

og spredes som ringe ud i vand

 

Vi ville give den et navn

altså vores fælles ambition

Jeg forslår Medicon Valley

en  videnskabelig nation

 

Her skulle drømmene leve

om kap med et økosystemisk initiativ

og drømmene skulle komme til live

i gennemførte resultater af videnskab i liv

 

Så hvis jeg var forsker

og følte mig ambitiøs og genial

ville jeg rejse ud i verden

og finde en lille plet der er global

TAK

V.O. Script for Tønder vandforsyning campaign movie (DK)

På vegne af Moder jord og Tønder forsyning, vil vi gerne have lov til at sige dig TAK!

Tak for at du ikke blæser på miljøet, men suger til dig af naturen
— at du ser det hele lidt fra oven og dig selv i en sammenhæng
— en sammenhæng hvor sammenholdet er en fest og livet er en gave
— en gave hvor vi alle er på samme hold og livet også er en opgave

Tak for at du ikke tager jorden for givet og vandet som en selvfølge
— at du lader dig ride med på en bølge og kaster dig ud på det dybe
— at du sorterer skidt fra kanel og tænker før du tanker

TAK for at du passer på dig selv, på dine og på os alle

Kort sagt; med andre ord og uden filter:

Tak for at du er en klimatosse … ligesom alle os andre.

EN BAKKE PÅ EN BAKKE

Qoutes from childrens book project (DK)

Vise
Viggo ville vise de vise en vise om en viser,
der viser tiden lidt for sent.
Men de vise kunne bevise at en viser
viser tiden til tiden to gange om dagen klokkerent.

 

Bar
En bar barbar
ville bare på bar.
Men en bar barbar
går ikke bare på bar.
For hvis en bar barbar
går bar på bar.
Bli'r baren jo bare
de bare barbareres bar.

 

Bakke
En bakke på en  bakke
ville bakke nedad bakke.
Men at bakke nedad bakke
føles bare op ad bakke.
Så i stedet for bakke
ville bakken bare snakke.
Sådan ... lidt om bagte frikadeller
og om franske bageteller,
som en bakkesangerinde
tog på Bakken for vinde
i et bakkenjubilæumspræmielottolotteri,
men i stedet vandt en bakkenbart
med Elvis indeni.